Husorden

Velkommen til De Unges TAO

Husorden gældende for DUT (De Unges TAO), her bor du ikke alene. Derfor er der en husorden, der gør det nemmere at bo mange sammen. De voksne på DUT gør alt for at tage hensyn til dig og dine ønsker.

  • ​Du skal være med til at holde huset rent og pænt.
  • ​Da vi alle er forskellige, vil du kunne opleve at vi også bliver behandlet forskelligt. Det kan eksempelvis være forskel i alder.
  • ​Vi taler pænt om og til hinanden.
  • ​Når vi er sammen på fællesarealer, er det på en måde, så det er rart for alle at være tilstede.
  • ​På TAO og DUT er man ikke kærester med hinanden.

Vi har en generel husorden. Den skal du og dine besøgende overholde, mens du bor på DUT.

Du bor ikke alene, og vi skal alle kunne være på DUT. Derfor overholder vi følgende husorden på ALLE fællesarealer:​

​Aktiviteter

På DUT laver vi mange aktiviteter. Du er meget velkommen til at byde ind med eksempler på aktiviteter, som du synes er spændende, dette gør du i ungepanelet.

Man deltager i husets rytme og deltager i de fælles aktiviteter og planlagte ture.

Under måltider og aktiviteter ligger mobiltelefonen i din lomme eller andet sted, så den ikke forstyrre aktiviteten, da den kan tage din opmærksomhed fra fællesskabet.

​Måltider

Ved måltider praktiserer vi bordskik.

Man har ikke sin telefon fremme under måltider og fælles arrangementer, da vi ser at du deltager i fællesskabet.

Hverdage:

7-8 Morgenmad

Ca. kl. 12 Frokost

18.30-19 Aftensmad

Weekender:

10- 10.30 Morgenmad

13.30 Frokost

18.30-19 Aftensmad

​Sociale aktiviteter

Vi mødes kl. 16-16.15, for at snakke om hvordan din og husets dag ser ud.

På DUT deltager alle aktivt i de aktiviteter der er gennem ugen.

Mandag: Indkøb

Tirsdag: Samfund og økonomi

Onsdag: Træning

Torsdag: Husrengøring/ indkøb

​Hygiejne

For at det er rart at være sammen og for at passe på dig selv, har vi følgende forventninger til dig:

  • Du børster tænder morgen og aften.
  • Du går i bad og vasker hår, minimum hver anden dag.
  • Du skal skifte og vaske dit tøj jævnligt. Vi vasker og tørretumbler tøj mellem. kl. 6.30 og kl. 21.
  • Du vasker dine hænder inden du går i køleskabet, inden du spiser og efter toiletbesøg.

​Tid til dig selv

Når du kommer hjem fra skole er der tid for dig selv, frem til kl. 16.00 hvor vi mødes.

Sengetid

På DUT skal alle unge sove trygt om natten i et roligt og stille hus. Om natten er der en voksen der sover på kontoret, så hvis du vågner og har brug for en voksen, kan du altid henvende dig.

Der skal tages hensyn til andre unge i huset, efter kl. 21.

Der skal være ro på fællesarealer og alle skal være på eget værelse senest kl. 22.00 i hverdage og 22.30 i weekender.

Vi siger godnat til hinanden, inden vi går i seng.

Sengetider aftales individuelt med din kontaktperson.

Den voksne lukker for internettet 22.30 i hverdage, i weekender og ferier er det kl. 23.00. Det gør vi for at hjælpe dig til få en god nattesøvn, så du er udhvilet til næste dag.

​Værelser

Du får dit eget værelse, når du flytter ind på DUT.

Sammen med din kontaktperson er du med til at indrette dit værelse.

Du skal passe på tingene, og du skal sørge for, at dit værelse er ryddeligt og rengjort. En gang om ugen har du værelsesrengøring, her kan du få hjælp af en voksen til at rengøre dit værelse.

Hvis du ødelægger husets ting bevidst, skal du erstatte dette.

Åben ild er ikke tilladt på værelserne, dette gælder også stearinlys, grundet brandfare.

Når man forlader sit værelse, er man enten fuldt påklædt eller iført morgenkåbe af respekt for de andre unge og voksne i huset.

Af respekt for hinanden, går man ikke ind på andres værelser uden tilladelse. Man banker på og afventer svar.

Hvis der ikke svares ved at banke på døren eller den voksne er bekymret, kan den voksne være nødsaget til at åbne din dør og gå ind, for at se om du er okay.

Hvis de voksne vurderer at der er behov for det, må de voksne gerne låse sig ind på dit værelse. Du informeres inden.

​Rygning, alkohol og euforiserende stoffer

Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger, om at beskytte unge mod bl.a. tobaksforurenet luft og risiko for skadevirkninger af alkohol, er følgende ikke tilladt:

  • Her på matriklen må der ikke ryges/ dampes.
  • Alkohol og stoffer er ikke tilladt.
  • Det er forbudt at være i besiddelse af euforiserende stoffer og forbudt at få det bragt af venner eller familie. Hvis dette sker, og det opdages, vil vi anmelde det til politiet, og dine besøgende vil ikke kunne komme og besøge dig mere, og de må ikke færdes på vores område.

​Telefoner og andet elektronisk udstyr

Når du bor på DUT ligges telefonen i din private skuffe i stuen, til din aftalte sengetid. Så du kan få en god nattesøvn, hvis du mod forventning har glemt dette, vil den voksne komme til dig og minde dig om det. Derfor slukkes internettet om natten, for at sikre nattesøvnen.

Af hensyn til brandfare skal elektronik oplades om dagen.

Man må ikke tage billeder og videoer af andre, ifølge persondataloven.

Vi følger medierådets anbefalinger, ved at sørge for at du følger aldersmærkerne på tv, streaming og spil.

​Besøg ude/ hjemme

De voksne har ansvaret for dig når du bor på DUT. For at kunne have gensidig tillid til og respekt for hinanden, har vi følgende forventninger:

At du som udgangspunkt planlægger dine aftaler med din kontaktperson i god tid.

At du laver en aftale med en voksen, når du har ønske om besøg eller andet.

Vi forventer at du altid giver DUT besked om hvor du er henne og hvornår du kommer hjem.

Huset forventer at besøgende siger goddag og farvel til de voksne.

Vi forventer at dine gæster siger goddag og farvel til de voksne i huset, og at de også overholder vores husorden.

Hvis de voksne vurderer at en gæst, er til gene eller fare for dig selv eller andre kan vi afvise og/ eller bortvise personen.

Når du er under 18 og overnatter ude, er det nødvendigt at vi har et telefonnummer til en forældre og en adresse. Vi ser helst at kende til dem du overnatter hos. 

​Anton

Anton er vores fælles hund og vi har alle et ansvar for at han har det godt og trives. Derfor bidrager alle til at pleje og gå tur med Anton.

Anton bor i fællesrummene på DUT.